Returnering af pakker
Når du vil returnere en vare, så er reglerne sådan, at du selv skal betale for at sende varen til mig, tilgengæld får du penge tilbage for portoen du betalte, da du købte varen – hvis du returnerer hele købet.
Når du skal sende pakken til mig:
Først skal du beslutte, hvilken pakkeservice, du vil benytte. De 3 mest benyttede er PostNord, GLS og DAO. Hvis du benytter PostNord eller GLS er det okay at sende til pakkebutik HVIS du vælger Superbrugsen Vejgaard (Vejgaard Bymidte 10, 9000 Aalborg), eller for PostNords vedkommende, pakkeboks nr 9016. Hvis du vælger DAO eller andre firmaer, skal du sende til privatadressen – jeg afhenter IKKE pakker andre steder.
For alle fragtfirmaer gælder:
Modtager: Tine Japp
Adresse: Lundsgårdsgade 16, 9000 Aalborg.
Mobil 28934488
Mail: tine@transting.dk
Adressen er en privatadresse.
Jeg oplever nu og da at få pakker retur, hvor der ikke er betalt returporto, men pakken bare er afsendt som ‘retur til modtager’ – som om den ikke har været afleveret til den rigtige modtager. Men når det er tydeligt, at pakken har været åbnet, så er der en risiko for at PostNord opfanger det og betragter det som et forsøg på at snyde. Jeg betaler ikke strafporto for den slags pakker, og pakken vil således gå tabt og du får ikke dine penge retur fra mig, fordi jeg aldrig har modtaget pakken.
PostNord:
Du kan købe portoen online på https://portal.postnord.com/onlineporto/ Du skal vælge pakke (fordi det kun er pakker som trackes) og udfylde alle felterne på siden. Du kan få printet en label til at klistre på pakken på flere måder: du kan printe den på din egen printer og tape den på pakken. Du kan også gå ind i en postbutik og bede dem om at printe ud fra den stregkode, som du får tilsendt på mail fra PostNord, når du har betalt portoen. Sidste mulighed er at sende fra en Pakkeboks: når du har betalt portoen, får du en pinkode, som du kan bruge i pakkeboksen: vælg mulighed ‘Udskriv’ i pakkeboksens menu, tast pinkoden ind og så printer pakkeboksen en label ud.
Den label du får på den ene eller den anden måde, skal nu sættes på pakken – og det er vigtigt at den gamle stregkode dækkes helt. Hvis det ikke er muligt, så kan du strege den gamle stregkode ud med tush eller kuglepen.
Pakken kan nu enten sendes fra pakkeboksen eller postbutikken.
GLS:
GLS sælger onlineporto her: https://send.gls.dk/
Når du har udfyldt med afsender og modtager og betalt, vil du modtage en mail med en QR-kode, som du viser frem i den GLS-pakkeshop du vælger at bruge. Ud fra den laver de en label at sætte på pakken. Det er en god ide at sikre dig at der ikke er læsbare stregkoder på din pakke, før GLS sætter deres label på. Du kan strege evt. stregkoder ud med en sort tush – så kan de ikke læses mere.
DAO:
Du køber porto her: https://pakke.dao.as/nyPakke
Husk at vælge daoHOME – jeg afhenter IKKE dao-pakker i pakkeshop.
Når du har udfyldt og betalt får du en kode som du medbringer til den pakkehop du vælger at sende fra.
Det er en god ide at sikre dig at der ikke er læsbare stregkoder på din pakke, før DAO sætter deres label på. Du kan strege evt. stregkoder ud med en sort tush – så kan de ikke læses mere.