Skip to content

Størrelsesguide og gode råd

En binder er et beklædningsstykke, som presser brysterne flade. Det er selvsagt ikke sundt for kroppen og vævet at være presset hårdt sammen, og derfor anbefales det ikke at bruge en binder i mere end 8 timer om dagen. Man må aldrig sove med en binder på og man bør ikke dyrke sport med en binder. Bivirkninger som åndenød og brystsmerter, betændelse og blodansamlinger i brystvævet, og i sidste ende bøjede ribben og punkterede lunger er en reel risiko, hvis man ikke overholder disse anbefalinger. Huden kan blive meget påvirket af at være strammet ud, og det kan have betydning for resultatet af en eventuel senere top-operation.

Transting.dk rådgiver gerne om størrelse og brug af binder, men påtager sig ikke ansvaret for brug og eventuelle skader efter brug af binder.

På mål

Mål med armene ned langs siden, lige over det største punkt på brystet, hvilket ofte er over brystvorterne. Målebåndet skal ikke strammes til. Man kan ikke måle sig selv korrekt – fordi man jo så er nødt til at løfte armene og det påvirker målet. Få en til at hjælpe dig. Ellers må man prøve sig lidt frem med at finde den rigtige størrelse.

En binder er stram og det skal den være. Den kan være svær at få på og af, men for at udfylde den ønskede funktion, er det nødvendigt. Hvis du er i tvivl eller ligger midt mellem to størrelser, så vælg den største.

Almindeligvis bruges bare målet omkring det højeste sted på brystet, her B.

Størrelse:
Mål:
XS
76-81 cm
S
81-87 cm
M
87-92 cm
L
92-97 cm
XL
XXL
97-102 cm
103-109 cm